Bliv Brandmand

Bliv Brandmand

Falck i Østervrå søger brandmænd/kvinder

 

  • Brandmandsjobbet

Som brandmand ved Falcks brandstation i Østervrå indgår du i den styrke, der rykker ud til brand og uheld. Vi er forpligtet til at kunne stille en holdleder og 3 menige brandmænd ved brand. Udrykningen skal afgå fra stationen, senest 5 minutter efter alarmen er modtaget.

Brandmændene er udstyret med en alarmmodtager, der aktiveres, når der er brand.

I gennemsnit er der ca. 30-40 udrykninger om året, fordelt på alle tidspunkter af dagen

 

  • Forventninger til ansøgeren

For at blive ansat som brandmand i Østervrå, skal du være fyldt 18 år. Derudover skal du bo indenfor en køreafstand af maksimalt ca. 4 minutter fra brandstationen og have et arbejde, der også giver dig mulighed for at møde til brand i dagtimerne. Du skal have et normalt helbred og normal fysik. Du skal have en ren straffeattest og kørekort (gerne til lastbil).

 

  • Brandmandsjobbet

Som brandmand har du vagt hver 3. weekend, hvor du har pligt til at møde i tilfælde af brand – eller sørge for at der møder én i stedet for dig. Derudover er du forpligtet til at møde når du bliver tilkaldt i det omfang du kan. Du har også pligt til at deltage i de 12 årlige brandøvelser.

 

  • Udrustning og uniformering

Som nyansat brandmand får du udleveret din egen indsatsbeklædning bestående af branddragt, hjelm, handsker og støvler. Falck er et uniformeret korps, hvilket betyder, at du også skal have en uniform. Du optjener løbende point – eller punkter – som kan bruges til at købe uniformsgenstande for. Udover selve uniformen er der mulighed for at bruge punkterne til f.eks. strømper, t-shirts, polotrøjer, jakker m.m.

 

Vil du vide mere om jobbet som brandmand så kontakt:

Brandstationsleder

Gorm Rosendal

mail: GR@Falck.dk

Copyright © Ostervraabrand.dk