Historien

Historien

Stationen blev startet d. 28 Januar 1928, af Zone brandvagten lejede sig ind hos Axel Thingbak, som havde et lille værksted, på Hjørringvej 411. Han blev udnævnt som brandstationsleder, og der blev yderligere ansat 2 brandmænd.

De tre brandmænd var således: Axel Thingbak, Gartner Dancker Jensen og møbelhandler Jens Johan Frismose.

 

Dengang var det sådan, at man skulle møde 2 mand + en motorsprøjte med ydeevne indtil ca. 1000 minutliter, udstyret med 500 m. slangemateriel, strålerør, forsyninger etc. Samt oprydningsværktøj, redningslinier, røgmasker, håndsprøjte og kemiske sprøjter. Derudover skulle der være 20 armbind for brandmandskab og 20 armbind for redningsmandskab.

 

Enhver arbejdsfør mandsperson mellem 18 og 60 år, som har fast bopæl i kommunen er pligtig til at gøre tjeneste ved brandvæsnet, herfra undtages dog læger, dyrlæger og apoteker, præster, jernbanemænd og postbude.

 

Umiddelbart efter krigen blev stationen udvidet med en kranvogn. 1958 blev der med tilskud fra kommunen udvidet med en ambulance.

Så var det en hel redningsstation.

 

Redningsstationen blev ved at fungere helt op til 1988.

Derefter blev det en brandstation igen.

 

I marts 2013 blev stationens gl. Autosprøjte fra 1984 erstattet af en ny tanksprøjte MAN TGM 18.290 4x4 som medbringer 5000 Liter vand og alt nødvendigt udstyr.

 

I forbindelse med stationens jubilæum i 2003 har en tidligere redder skrevet om nogle af de historier han altid ville huske.

 

At være falckredder er et alsidigt arbejde, både alvorligt og ind imellem ret morsomt.

 

Jeg tænker på engang, hvor jeg var med til at fange en undveget gris, i en privat have i Frederikshavn, den var, trods mange flugtforsøg, fredelig.

 

En anden gris holdt 8-10 personer i aktivitet i 2-3 timer. Når vi troede, at nu har vi den, vendte den lige imod os og gik til angreb, for så at løbe igen. Heldigvis var der en stærk vognmand, der sammen med flere fik overmandet grisen, med reb om snuden og benet, - desværre brækkede benet.

 

En krantur går ikke altid som forventet. En udstillingsvogn (11 m. lang buggie) skulle bugseres fra Sæby til Ålborg. Da jeg kørte på Sønderbro i Ålborg svigtede trækket på udstillingsvognen og hoppede af trækket på kranvognen. Heldigvis drejede hjulene ind mod fortovskanten og vognen standsede. Hårene rejste sig på hovedet ved tanken om hvilken katastrofe der kunne være sket…

 

En opgave der var større en kranbilen var egnet til: opgaven bestod i, at en havvaret lastbil, læsset med foderstof, skulle slæbes fra Brønderslev til Bindslev. På grund af dybe spor i fastkørt sne, kunne chaufføren i lastbilen ikke styre bilen lige efter kranvognen, dette bevirkede at kranvognen fik et skub til siden og vendte om, med lidt nærkontakt til følge.

 

Påklædning til brand: i 1965 brugte man kun kedeldragt – eneste beskyttelse under brand var hjelm og læderstøvler. Ville man have en branddragt, skulle man selv betale den i format tildelte uniformspunkter.

 

Den største brand, jeg har været med til, var branden i Store Vildmose i 1976, den varede ca. 1 måned. Når vi troede at det hele var slukket, kunne vi bare rode lidt rundt i jorden, så var der stadig friske gløder.

 

Østervrå stationen fik omkring 1964 en landrover uden påmonteret kran, den måtte vi selv konstruere og få lavet her på maskinfabrikken i Østervrå. Den blev så anerkendt, at flere andre stationer, fik monteret tilsvarende model.

 

Omtalte landrover havde dog et minus, idet bagakslen kunne knække når man kørte fast. Skete det om natten, måtte bilen holde stille til næste dag, når værkstedet åbnede. På stationen fandt vi ud af, at få akslerne på lager, så vi selv kunne skifte dem, hvis uheldet skete om natten.

 

En snevejr forværrede kraftigt nytårsmorgen i 1966. lige før vagtskiftet kl. 7:30 skulle vi trække en personbil fri ved Mylund kirke. Da vi kom frem til krydset uden for byen ser vi, at der er delvis lukket. I det samme kom rutebilen der kørte ruten Hjørring – Dybvad over Mylund. Vi advarede chaufføren, som også var ejeren, og rådede ham til at køre over Syvsten, vi fik følgende svar: ”Min rute går over Mylund, derfor kører jeg der!”… Han nåede kun til Mylund skole. Og kom først videre ca. 30 timer senere. Vi kom heller ikke længere. Chaufføren, hans passagerer og andre indesneede bilister, blev sammen med os indkvarteret på Oustrupgaard, hvor vi fik en god forplejning. Vi falckreddere blev lovet gæsteværelset til overnatning, men det blev ikke nødvendigt, da snevejret stilnede noget af, så omkring midnatstid gik vi hjem.

 

Samme år i Februar, var en sneplov kørt fast ved Rævmose, under forsøg på at komme den til undsætning, fik vi følge af en anden sneplov, men da det ikke lykkedes at komme frem, måtte vi vende om på Ålborggaardvej. På vejen tilbage ser vi sneploven fortsætte lige ud over en skrænt og endte på taget, vi fik føreren og medhjælperen reddet ud, heldigvis havde de ikke taget skade. Sneploven måtte efterlades til vejret blev bedre.

Copyright © Ostervraabrand.dk